PELVIC CHAIR BÆKKENBUND
(1).png)
Fokus på din bækkenbund?
Oplever du små urinlækager, når du hoster, nyser eller motionerer?
Måske kommer der enkelte dråber, når du hoster eller nyser. Måske holder du dig tilbage fra at løbe, danse eller dyrke sport, fordi du er usikker på, om du kan holde tæt.
Selv små lækager kan påvirke din frihed og tryghed i hverdagen.
Bækkenbundstræning i Vejle - Pelvic Chair Advanced
Hos Beauty Center i Vejle tilbyder vi bækkenbundstræning med Pelvic Chair Advanced.
Her sidder du fuldt påklædt i en stol, som bruger elektromagnetiske impulser til at aktivere bækkenbundens muskler.
Behandlingen foregår uden indvendige prober eller elektroder og tilpasses dig.
Vi begynder med en samtale om dine behov og dit helbred, så vi kan afklare, om behandlingen er relevant for dig og du har mulighed for at prøve behandlingen.
.png)
Kontakt os på 75 858 857 og hør mere om bækkenbundstræning med Pelvic Chair.
Når bækkenbunden har brug for opmærksomhed
Bækkenbunden er en gruppe muskler i bunden af bækkenet. Den bidrager blandt andet til at støtte underlivets organer og holde på urin, luft og afføring.
Hvis du oplever problemer med at holde på vandet, kan det påvirke både dine aktiviteter og din tryghed i hverdagen. Måske undgår du at hoppe, løbe eller grine helt frit, fordi du er bekymret for en lækage.
Urinlækage ved host, nys, løft eller motion kaldes stressinkontinens. Her betyder »stress« fysisk belastning.
Der kan være flere årsager til urinlækage og andre gener fra bækkenbunden. Derfor er det vigtigt at få afklaret årsagen frem for blot at gå ud fra, at musklerne skal være stærkere.
.png)
Hvorfor er bækkenbunden vigtig?
Bækkenbunden består af muskler og bindevæv i bunden af bækkenet. Den hjælper blandt andet med at støtte underlivets organer og holde på urin, luft og afføring.
Graviditet, fødsel, operationer, hormoner og forandringer gennem livet kan påvirke bækkenbundens funktion. Både kvinder og mænd kan opleve disse problemer.
En velfungerende bækkenbund skal både kunne spænde og slappe af. Derfor handler den rette indsats om at forstå dine gener og vælge en træning, der passer til dig.
Fakta om inkontinens
Op mod 500.000 danskere lider af inkontinens. Forekomsten stiger med alderen.
Cirka 16% af alle kvinder i alderen 40-60 år har urininkontinens, og hos kvinder over 75 år er det godt halvdelen.
Det er kun hver fjerde, der har problemer med urininkontinens, som henvender sig for at få behandling.
(Sundhedsstyrelsen 2020)
Hvad er en Pelvic Chair og hvad gør den?
Pelvic Chair Advanced er en stol udviklet til træning/stimulation af bækkenbundens muskler og derved give en stærkere bækkenbundsmuskulatur. Ved inkontinens er det ikke blæren, der er svag. Det er lukkemusklen i bækkenbunden, der ikke er stærk nok.
I takt med alderen stiger bliver bækkenbunden, ligesom alle andre muskler i kroppen, slappere og mister sin evne til at understøtte organerne. 
Højintensiv elektromagnetisk teknologi
Pelvic Chair virker ved at bruge højintensiv fokuseret elektromagnetisk teknologi, rettet mod bækkenbundsmuskulaturen.
De elektromagnetiske impulser (12.000 på 30 min) får musklerne til at trække sig sammen, mens du sidder i stolen og dermed træne bækkenbundsmusklerne og understøtte bækkenbundens funktion.
Supramaksimalt betyder, at det er en større belastning end musklens egen maksimale formåen.
Det betyder i praksis, at Pelvic Chair tvinger musklen til at “løfte” en vægt, der er tungere end den ville kunne ved frivilligt udført knibeøvelser.
Under normale, frivillige muskelsammentrækninger slapper muskelfibrene helt af mellem hver nervestimulus. Pelvic Chair skaber impulser med så hurtig en frekvens, at den ikke tillader sådan en afslapningsfase.
Hvem kan behandling med Pelvic Chair være relevant for?
Pelvic Chair kan efter individuel vurdering være en mulighed for kvinder og mænd, der ønsker at arbejde med bækkenbundens muskulatur.
Det kan eksempelvis være dig, som:
- Oplever mindre urinlækager ved host, nys eller bevægelse.
- Har fået konstateret en svag bækkenbund.
- Ønsker at høre om mulighederne for bækkenbundstræning efter graviditet og fødsel.
- Oplever ændringer i bækkenbundens funktion omkring overgangsalderen.
- Som mand ønsker at høre om træning af bækkenbunden.
Har du smerter, tyngdefornemmelse eller svært ved at slappe af i bækkenbunden, bør dine gener vurderes af læge eller en fysioterapeut med speciale i bækkenbunden, før du starter et forløb.
Pelvic Chair er til mænd og kvinder, og der kan vælges mellem flere forskellige programmer, for at ramme netop din udfordring.
- Urininkontinens
- Bækkenbundssundhed
- Nedsunket underliv
- Opstramning
- Menstruationssmerter
- Genoptræning efter fødsel
- Lukkemuskel
- Forbedret blærefunktion
- Prostata
Hjælper behandlingen på alle?
Nej, Pelvic Chair behandling, hjælper desværre ikke på alle - men størstedelen af de problematikker, der er omkring dette problem skyldes lukkemusklen.
Sådan foregår bækkenbundsbehandlingen med Pelvic Chair
Du sidder på stolen med tøjet på, og der bruges hverken indvendige prober eller elektroder. Intensiteten tilpasses dig og justeres undervejs.
En effektiv måde at erstatte knibeøvelser på og få din aktiviteter og tryghed i hverdagen tilbage.
🗨️ Vi begynder med en samtale
Inden første behandling gennemgår vi dine ønsker, helbreds oplysninger og de forhold, der kan betyde, at du ikke må modtage behandlingen. Ved behov anbefaler vi, at du får en lægelig vurdering først.
🧍🏼Du sidder fuldt påklædt
Vi hjælper dig med at sidde korrekt i stolen. Behandlingen foregår gennem tøjet, og der bruges ingen indvendige prober.
⚡Intensiteten tilpasses dig
Vi starter ved lav intensitet og tilpasser undervejs. Du kan mærke muskelsammentrækninger og en prikkende eller pulserende fornemmelse. Fortæl os altid, hvis du oplever smerter eller ubehag, så vi kan justere eller stoppe behandlingen.
🗓️ Vi følger op på dit forløb
Vi taler løbende om, hvordan du oplever behandlingen, og om der er ændringer i dine gener. Forløbet tilpasses din situation og din reaktion på træningen.
Hvor mange behandlinger med Pelvic Chair skal jeg have?
Vejledende forløb består af 6–8 behandlinger over en periode på 3-5 uger. Typisk to gange om ugen med mindst ét døgn mellem behandlingerne.
De fleste mærker begyndende resultater, allerede efter få behandlinger.
Selve behandlingen varer 30 minutter. Ved dit første besøg afsættes der tid til personlig samtale. Derefter aftaler vi individuelt det konkrete forløb.
Kan Pelvic Chair erstatte knibeøvelser?
Pelvic Chair aktiverer musklerne ved hjælp af elektromagnetiske impulser. Ved almindelige knibeøvelser lærer du selv at aktivere og afspænde bækkenbunden.
Vejledt bækkenbundstræning er en vigtig del af behandlingen ved mange former for urinlækage/inkontinens. Pelvic Chair erstatter ikke en undersøgelse eller den træning, du er blevet anbefalet af læge eller fysioterapeut.
Vi anbefaler derfor, at et eventuelt forløb indgår i en samlet plan, der passer til dine behov.
Hvornår må du ikke få behandlingen?
Pelvic Chair er ikke egnet til alle. Du må blandt andet ikke modtage behandlingen, hvis du:
- Er gravid.
- Har pacemaker, ICD, neurostimulator eller elektronisk medicinpumpe.
- Har kobberspiral (hormonspiral er ok) eller metal i behandlingsområdet, eksempelvis en hofteprotese eller skruer i bækkenområdet.
- Er prostata opererede - Du må starte behandling 8 uger efter operation.
Til gengæld er det en kæmpe fordel at få intensive behandlinger hver anden dag, 10 dage op til operationen. - Oplever kraftig menstruation på behandlingstidspunktet
Efter fødsel, kejsersnit eller operation i behandlingsområdet skal der ifølge producentens anvisninger gå mindst seks måneder. Alle sår skal være helede, og der kan være behov for at vente længere.
Fortæl os også, hvis du ammer, har epilepsi, muskelknuder i livmoderen, indopereret net eller andre helbredsforhold. Listen er ikke udtømmende. Vi gennemgår altid kontraindikationer og forsigtighedsregler inden opstart.
Det siger kunderne om deres oplevelser med Pelvic Chair
"Jeg troede ærligt, jeg bare skulle leve med det
Jeg havde problemer med inkontinens i flere år og begyndte automatisk at planlægge min hverdag efter det.
Efter et forløb med Pelvic Chair mærker jeg en kæmpe forskel.
Jeg føler mig mere tryg, har bedre kontrol og tænker ikke længere konstant over, hvor nærmeste toilet er.
Det har virkelig givet mig friheden tilbage"
Kvinde, 57 år
"Jeg havde glemt, hvordan det føltes at være ubekymret
Efter min graviditet oplevede jeg inkontinens næsten dagligt, især ved fysisk aktivitet.
Pelvic Chair har gjort en kæmpe forskel for mig.
Jeg føler mig stærkere, mere sikker og meget mindre begrænset i min hverdag.
Det har virkelig givet mig livskvaliteten tilbage"
Kvinde, 39 år
"Jeg troede ikke, det var noget man kunne gøre noget ved
Efter min prostataoperation begyndte jeg at opleve problemer med urininkontinens, især ved aktivitet og host.
Det påvirkede mere, end jeg havde regnet med i hverdagen.
Efter et forløb med Pelvic Chair har jeg mærkbart bedre kontrol.
Jeg føler mig mere tryg, og jeg tænker ikke længere hele tiden over det.
Det har gjort en stor forskel for min livskvalitet"
Mand, 67 år
Ofte stillede spørgsmål om behandling med Pelvic Chair
Skal jeg tage tøjet af?
Nej. Behandlingen foregår med tøjet på. Inden dit besøg vejleder vi dig om egnet påklædning og metalgenstande.
Hvor lang tid tager en behandling?
Selve behandlingen varer 30 minutter. Ved første besøg afsættes der tid til en personlig samtale og gennemgang af dine helbreds oplysninger.
Kan mænd også få behandlingen?
Ja, stolen har programmer til både kvinder og mænd. Det kræver altid en individuel vurdering, om behandlingen passer til dig.
Kan jeg få behandlingen efter en fødsel?
Tidligst seks måneder efter fødslen, uanset om du har født vaginalt eller ved kejsersnit. Du skal være færdighelet, og vi gennemgår din situation inden opstart.
Kan jeg få behandlingen, hvis jeg har spiral?
Har du kobberspiral, må du ikke modtage behandlingen. Har du en anden type spiral, skal den præcise type og dens materialer afklares inden et eventuelt forløb.
Hvad hvis jeg ofte skal på toilettet?
Hyppig vandladning og pludselig stærk tissetrang kan have flere årsaget. Det bør vurderes af din læge, før du vælger et behandlingsforløb.
Skal jeg tale med min læge først?
Har du nye eller uforklarede vandladningsgener, bør du få dem vurderet af din læge. Det gælder også ved blod i urinen, smerter, svie eller problemer med at tømme blæren. En behandling i stolen erstatter ikke lægelig udredning.
Pelvic Chair Advanced priser
Et forløb består ofte af 6-8 behandlinger, typisk to gange om ugen med mindst ét døgn mellem behandlingerne.
Vi tilbyder en gratis og uforpligtende prøvebehandling, hvor vi gennemgår dine udfordringer og finder det program, der passer til dig.
Behandling og klippekort
Første behandling med vejledning
Varighed ca. 45-60 min.
kr. 495,-
Klippekort - 7 behandlinger
Varighed 30 min
spar kr. 970,-
kr. 2.495,-
Vedligeholdelsesbehandling
Varighed 30 min.
kr. 495,-
.png)
Hør mere om Pelvic Chair Advanced og et muligt forløb.
Det kan være personligt at tale om urinlækage og bækkenbund.
Hos os er der plads til dine spørgsmål og en rolig samtale om dine muligheder.
Du finder Beauty Center i Vinding i Vejle. Gratis parkering direkte ved døren.
Kontakt os på 75 858 857 eller skriv en mail på beautycenter@beautycenter.dk
Er du forhindret i at komme til den aftalte behandling?
For at vi har mulighed for at booke en ny kunde, meld venligst afbud minimum 24 timer før aftalt tid.
Melder du afbud på dagen for behandlingen, opkræves 50% af den pågældende behandlingspris.
Afbud kan ske på telefon 75 858 857 eller ved at sende klinikken en mail.
.png)